Daniel og jeg har længe drømt om at bo og arbejde i udlandet for en periode – og nu er drømmen endelig blevet til virkelighed.
Vi glæder vi os til de mange oplevelser der venter forude og vil løbende uploade videoer og tanker fra vores rejse. Så følg endelig med her ☺
Kram fra Daniel og Sara
Alle kapitler
Kapitel 1
På gensyn
Så blev det mandag d. 26 august 2024. En dato som virkede meget fjern, da vi for snart 2 år siden besluttede os for at spare op til en længere rejse. Tid er en finurlig fætter, men pludselig havde vi fået sagt farvel til alle dem vi holder af, pakket vores lejlighed sammen og drukket den sidste øl i sofaen. Så stod vi i lufthavnen med 2 tunge kufferter, omringet af vores elskede familier. En kæmpe sejr. Men også vemodigt.
Et sidste kram, en kartoffel mad og 21 timer i luften forude.
Kapitel 2
Hej
Australien
Vi har rejst 16.000 km sydøst og står nu i Australien, nærmere bestemt Melbourne. Der bor 5,2 millioner mennesker i Melbourne, næsten lige så mange som i hele Danmark. Ret vildt.
De første par uger har vi brugt på at opleve byen, mærke stemningen og smage på lokale specialiteter. Vi nyder særlig godt af deres gode øl tilbud, velsmagende kaffe og banana bread.
Melbourne består af flere forskellige bydele, som hver især har deres unikke personlighed. CBD har styr på livet og kan godt lide at spille golf i weekenden. St. Kilda er en farverig og impulsiv karakter, der ofte har saltvand i håret. South Yarra foretrækker helt klart yoga tights og bestiller gerne en flat white på vej til arbejde.
Kapitel 3
Første kænguru
Så har vi været på tur i Werribee Gorge State Park. Vores første Australske hike. Det var dejligt at komme lidt ud af byen og for alvor mærke the bush. Vi valgte at gå Werribee Gorge Circuit Walk på 10 km. En rute for de seje i et flot naturområde. Vi fik klatret lidt på klipper, set 2 kænguruer og mødt vores første dansker. Og når ja, Daniel så også en slange.
Kapitel 4
Tak for kaffe
Melbourne går under navnet ‘The Coffee Capital’. Der bliver importeret 30 tons kaffebønner hver dag – det svarer til 3 millioner kopper kaffe. Det rygtes sågar, at australierne opfandt Flat White og Long Black. Eller måske var det i virkeligheden New Zealand. Anyhow, når det kommer til kaffe, ved the melburnians ihvertfald godt hvad de laver.
Både Daniel og jeg nyder kaffe og har da også investeret i en Sage maskine, også kaldet rumskibet. Vi har set youtube videoer om hvordan man skummer den perfekte mælk, men selvom øvelse i teorien gør mester, er vi aldrig blevet helt dus med den steamer.
Derfor var det en oplagt mulighed at tage på et barista kursus i selveste kaffe hovedstaden. Efter 7 timer og utallige kopper kaffe var jeg ret høj på koffein. Dog på den gode måde. Sikke et håndværk. Tak til min kaffemakker, Martin.
Kapitel 5
Botanik på programmet
Uret ringer 5:20. Jeg skal nå et tog 6:30 mod Westerfold Manor Native Garden, hvor jeg har meldt mig som frivillig.
Da jeg ankommer til haven, ser jeg en kvinde gå rundt med en trillebør. Det er Pat fra England. Det er hende, der styrer haven. Jeg skal hjælpe med at plante oprindelige australske planter, så Pat viser mig hvordan man gør. Først grave, så plante, herefter vande og til sidst mulching (som betyder at man dækker jorden med organisk materiale). Lidt op på formiddagen dukker Graham op. Hyggelig fyr som byder på citron småkager.
Pat vil meget gerne fortælle om havens arter og giver mig en guidet tur i haven efter te-pausen. Hun fortæller blandt andet, at et af målene med haven, er at skabe et sted for sommerfuglene. Vi spotter heldigvis en smuk orange sommerfugl. Sikke en magisk dag.
Kapitel 6
En smuk melodi
"I play the piano myself, but nothing compared to the students here. They are phenomenal." – fortæller manden ved siden af mig.
I slutningen af semesteret, inviteres studerende fra Melbourne Conservatorium of Music til at konkurrere om at optræde som solist for University of Melbourne Symphony Orchestra, University of Melbourne Wind Symphony eller et af de andre Conservatorium-ensembler. En prøve som er offentlig.
Lyset dæmpes og musikken går i gang. Manden ved siden af mig lukker øjnene og lever sig ind i musikken.
Kapitel 7
Great Grampians
Så fik vi lejet vores første australske bil og kørt (sikkert) 3 timer nordvest mod Grampians National Park. En vaskeægte naturperle. Målet var at gå 2 forskellige ruter i 2 forskellige områder. For ikke at spilde tiden, havde vi lavet lasagne til 3 dage og forberedt Daniel’s nye frokost specialitet – wraps.
Vi startede ud med Mount Stapylton Loop Walk. En 12,5 km lang rute i varieret terræn. Betagende og næsten helt mennesketom. Vi blev enige om, at der vistnok er noget om komplementærfarver. Og så blev vi også enige om, at vi har det egentlig ret godt.
Dagen efter prøvede vi The Pinnacle Lookout via Grand Canyon på 4 km. Det lyder ikke af meget. Men det gik ret så meget op ad. Trods stigningen var humøret højt. En magisk weekend.
Kapitel 8
Common(s) sense
Vi har begge drømt om at arbejde i udlandet for en periode. Jeg har sagt farvel til MOEBE familien i Danmark og Daniel kan fortsat arbejde for Saxo.com på en remote freelance kontrakt. Så imens vi befinder os i Melbourne, så udnytter vi et af storbyens mange tilbud på kontorfællesskaber, The Commons i South Yarra, hvorfra Daniel kan arbejde remote 4 dage om ugen.
Med fast kontorplads blandt andre lokale iværksættere fra Australien, blev det hurtigt til vores andet “hjem” i byen med adgang til god barista kaffe, ad libitum danskvand og øl fra fadølsanlægget, poolbord, bordtennisbord, podcast studio og sofa-lounge samt fredagsbar med sprøde DJ tunes som optakt til AFL Grand Final.
Kapitel 9
Den store røde sten
Et af de bedre kram. Mine forældre er taget hele vejen til Australien for at opleve dette magiske land og samtidig besøge os. Ret sejt. Og hvor mødes man så? Jo, man aftaler at finde hinanden inde ved den store røde sten.
Det tager omtrent 5-10 min at køre hele vejen rundt om Yulara, som ligger et stenkast fra Uluru-Kata Tjuta National Park. Byen rummer 1 supermarked, 1 postkontor, 1 kamelfarm og 3 spisesteder. Så der er heldigvis masser af tid til at fortælle historier og kaste lidt gris.
Næste morgen står vi alle 4 klar 5:15. Målet er at opleve Uluru i solopgang. Og sikke en formidabel fornøjelse at observere de røde farver ændrer sig i takt med lyset. Efterfølgende tager mor og far en slapper på hotellet, mens Daniel og jeg kører ud til Kata Tjuta. Det føles lidt som om at tiden går i stå, når man er omringet af noget så stort. Sikke en tur, tusind tak.
Kapitel 10
Et vaskeægte ikon
Sydney Opera House er, i min bog, et af de mest ikoniske bygningsværker i verden. Selvom det nok også er en af de mest fotograferede facader i verden, kunne vi ikke lade være med at finde vores egne linser frem. Det var en stor oplevelse at se operahuset med egne øjne og man blev da også en smule stolt over at være dansk.
Daniel har tilbage i 2017 boet og studeret i Sydney. Klip til 7 år efter, står vi nu sammen med ham ude foran den bygning, der engang var hans hjem. Daniel tager os i hånden og viser byen gennem hans minder. Det føles rigtig rart. Vi går ind af de døre, hvor han har studeret og spiser på den gade, hvor han vistnok var det man kalder for en stamkunde. Gensynsglæden var stor, både for Daniel, men helt sikkert også for Sydney. Han har været savnet. Vi skal nok komme igen.
Kapitel 11
Det blå tæppe
Så blev det igen tid til at udforske den australske natur. Og hvis man befinder sig i Sydney, er det stensikkert de blå bjerge man går efter. Navnet Blue Mountains, kommer efter sigende af den blå tåge, som stiger til vejrs når olien i eukalyptusbladene fordamper. Det blå tæppe. Med det i tankerne, hoppede vi på et tog mod Blue Mountains og 2 timer efter stod hele toget af ved Katoomba. Vi kørte 4 ekstra stop og stod af ved byen Blackheat.
Det var svært at vælge, men vi endte med at ‘gå’ med Burramoko Ridge (Hanging Rock) Trail, en 11.3 km hike. Vi havde læst på AllTrails, at selve gåturen ud til Hanging Rock godt kunne føles ensformig, ja måske ligefrem kedelig. Med det sagt, skulle udsigten for enden af ruten være helt spektakulær. Og den beskrivelse tilslutter vi os totalt. Sikke en stemning. Sikke en ro. Sikke en udsigt ud over Blue Mountains. Bonus: Vi fik vi lov til at nyde hele baduljen for os selv. Pil op ad.