Kapitel 12
Verdens ende?
Mine forældre havde inviteret os med på en Great Ocean Road tur. Og den tur havde vi glædet os meget til. Vi blev samlet op i en hvid minibus. Jaimes, vores trofaste guide, chauffør, DJ og selvudnævnte entertainer gjorde det smadder godt. Han satte Men at Work med Down Under på og det klædte stemningen perfekt.
Vi så 2 koalaer, utallige bregne træer i Maits Rest Rainforest, Gibson Steps Beach og selvfølgelig de ikoniske 12 Apostles. Man tænker umiddelbart, at der må være 12 stk., men i virkeligheden er der kun 7 limstensklipper tilbage. Vejret har vist nok fejet de resterende bort. Når man kigger ud over havet og på vandet der kysser de store klipper, kan man godt føle sig som en lille prik der står ved verdens ende. Næste land i sigte er verdens største ørken, Antarktis.
Turen betød også, at vi snart skulle sige farvel til mine forældre. De sidste par dage i Melbourne stod på hygge, afslapning, kaste gris og lækre øl. Det var en smule vemodigt at sige farvel. Det bliver jeg nok aldrig god til. Vi er meget taknemmelige for de mange fantastiske oplevelser vi har fået sammen. Tusind tak for besøget, mor og far. I er så seje. Vi glæder os til at se jer igen.