Daniel og Sara

Kapitel 16

Koral paradiset



December var lidt anderledes i år. Æbleskiver, vanter og ‘Last Christmas’ blev skiftet ud med mango, badetøj og cikader. Min fødselsdag blev fejret på den sydligste tip af Great Barrier Reef, Lady Elliot Island. En ægte koralperle.

Den eneste måde at besøge øen på, er med en mini-flyver. Det i sig selv er ret sejt. Man får udleveret et snorkelsæt ved ankomst og så er det ellers bare om at give den gas. Vores drøm om at opleve koralrevet og svømme med havskildpadder blev til virkelighed. Øen huser 3 forskellige arter, Hawksbill, Green og Loggerhead turtles. I løbet af november og december kravler de op på stranden for at lægge æg. Det ville vi meget gerne opleve, så vækkeuret blev sat til 4:30. Vores trætte kroppe blev belønnet og vi fik set en havskildpadde grave en rede. Wauw.