Daniel og Sara

Kapitel 20

Tilbage til storbyen



Vi havde inden afrejse snakket om, at vi godt kunne tænke os bo i Sydney henover den australske sommer. D. 1 januar 2025 vinkede vi farvel til campinglivet og sagde goddag til storbyen. Vores krop/ryg var nu meget tilfreds med endelig at sove i en seng igen.

Hele januar måned, fik vi tanket op på lækker mad, god kaffe og velsmagende øl. Kultur kontoen fik også et boost med Lunar New Year forestilling i Sydney Opera, Open Air filmvisning med Dirty Dancing samt Sydney Opera Orchestra koncert under åben himmel. Der blev også gået lidt og vi fik afprøvet nogle seje vandreture tæt på byen, som både bød på sol og badning, men også regn og storm. Daniel fik indfriet en anden stor drøm, nemlig at se tennis med Holger Rune til Australian Open i Melbourne. Det var en stor oplevelse. Januar var en rigtig god måned.