Daniel og Sara

Kapitel 22

Bali besøg



2 uger på Bali? Yes! Ingen af os har været i Indonesien før, men eftersom det i australske tilstande ligger ‘tæt’ på, var det oplagt at lave et pitstop dér inden Canada.

Vores 2-kløver blev til en 3-kløver, da vi fandt en meget savnet krøltop. Astrid var taget hele vejen fra Danmark til Bali for at mødes med os. Et helt fantastisk gensyn, midt i rismarkerne. Derudover er min tidligere kollega Stinne flyttet til Bali med sin familie. Det var magisk endelig at besøge dem og få et indblik ind i deres liv. Meget inspirerende. 

2 smukke og farverige uger, som blandt andet bød på kolde kokosnødder, et ægte gynge-fotoshoot, Nyepi på Lembongan, fried rice + verdens bedste karry, utallige grab og scooter ture, digital nomad livet og ægte dansk rugbrød. Jeg har prøvet at lave en liste over alle de forskellige spil vi kom igennem:

Sequence
Dobble
Memory Game
Uno
10.000
30
Kaste gris
Matador
Backgammon 
Dart
Pool