Ét Brandt-Olsen kram

Det er meget magisk at blive genforenet med dem som man har kær. Oliver, Tina og Karsten var rejst hele vejen til Canada for at mødes med os. Ét besøg vi havde set meget frem til. Og pludselig, ud af det blå, stod de der. Mellem de høje canadiske skyskrabere. Det var et rigtig dejligt og savnet kram vi fik os der.

Vores tid blev brugt på både sightseeing og hygge. Vi fik blandt andet udforsket byen oppe fra i Vancouver Lookout, set Stanley Park på cykel, krydset en masse hængebroer i Capilano Park, kørt i gondol op af Grouse Mountain, besøgt min gamle skole Emily Carr, opdaget verdens bedste pistacie creme brulé, rutsjet ned af Malahat Skywalk, sejlet i mini færger og spist sandwiches med Deep Cove i baggrunden. Når vi trængte til en pause, bestilte vi kaffe og vafler. En lækker snack. Der blev selvfølgelig også drukket et par øl og spillet kaste gris. Det er næsten blevet obligatorisk.

Der var også lidt begivenheder, der skulle markeres. Vi fejrede Tinas fødselsdag i Victoria med blå himmel, hvalsafari og italiensk mad. I Whistler blev Olivers bachelorgave indløst. En zipline tur sammen med Daniel.

Det er altid vemodigt at sige farvel. Samtidig var vi fyldt op med glæde og taknemlighed for alle de oplevelser vi har fået sammen. Tusind tak for en kanon tur. Vi glæder os til at se jer igen snart.

Jeg har forresten lært en ny ting om Tina. Hun er en vaskeægte billard-haj.