Daniel og Sara

Kapitel 33

Én tip-top sommer



Planen var at nyde den canadiske sommer i Vancouver, men det viste sig at være en dyr fornøjelse at finde en bolig i byen. Derfor besluttede vi os for at være lidt kreative og klippe-klistre en bolig løsning sammen. Vi endte med at pendle mellem Whistler og Squamish i juli måned og wow – hvor var vi glade for, at det endte sådan.

Det var fantastisk at opleve begge byer i sommerperioden. Whistlers skipister var forvandlet til en kæmpe mountainbike-park og der var cykler overalt – ret sjovt at opleve. Derudover fandt vi ud af, at man kan tage skiliften op til toppen af bjerget og få adgang til nogle ret flotte vandreruter. 

I Squamish nød vi at kunne cykle ind til byen og starte dagen med en kaffe på vores ‘nye stamcafé’. Det var også her i Squamish, at vi fandt verdens bedste øl på hele turen: Én Trailbreaker Pale Ale på Backcountry Brewing. Fredag aften vandrede vi op ad Sea to Summit Trail, hvor vi endte vi til en udendørs danse fest – det var så sejt.

Vi mødtes også med min gode veninde Álfrún og hendes canadiske kæreste Ben, som var hjemme på besøg hos hans familie. Vi havde en fantastisk dag sammen med dem, som bød på en cykeltur i Whistler og sluttede af med en hyggelig middag og forlovelses-fejring i Squamish. Sikke en gæstfrihed og en oplevelse, vi ikke vil glemme.