Daniel og Sara

Kapitel 34

Det sidste kapitel – for nu



Nogle gange skal man stoppe, mens legen er god. Victoria på Vancouver Island blev derfor den sidste destination på vores store rejse. Ligesom i Australien havde vi lyst til at vende tilbage til et sted, vi holdt af.

Daniel fik igen plads på Kwench og kunne hænge ud med de gode mennesker, han havde lært at kende der. Jeg kom med ud på hvalbåden igen et par gange om ugen. Det var dejligt med frisk luft og velkendte ansigter. Følte mig helt hjemme. Vi nød den smukke canadiske udsigt i selskab med gode mennesker – og et par pizzaer og øl. Det var rigtig dejligt.

Vi nåede også en tur til den lille ø Saturna – et lille paradis. Daniels fødselsdag blev fejret med en weekend-getaway med overnatning i telt og tiny house ved Campbell River. Her så vi bjørne fra bilen, den største gruppe fiskere vi nogensinde har set, fik besøg af en mus i bilen og sluttede af med den vådeste vandretur på hele turen. Det var en perfekt afslutning.

Det var vemodigt at vide, at rejsen snart sluttede, men vi glædede os også til at komme hjem og være tæt på familie og venner igen. Den 31. august 2025 landede vi i Danmark efter 1 år og 5 dage på farten. I lufthavnen stod vores nærmeste klar og det første kram var helt særligt.

Vi er dybt taknemlige for alle de mennesker, vi har mødt, og alle de oplevelser, vi har fået. Tusind trillion tak. For nu.