Kapitel 5
Botanik på programmet
Uret ringer 5:20. Jeg skal nå et tog 6:30 mod Westerfold Manor Native Garden, hvor jeg har meldt mig som frivillig.
Da jeg ankommer til haven, ser jeg en kvinde gå rundt med en trillebør. Det er Pat fra England. Det er hende, der styrer haven. Jeg skal hjælpe med at plante oprindelige australske planter, så Pat viser mig hvordan man gør. Først grave, så plante, herefter vande og til sidst mulching (som betyder at man dækker jorden med organisk materiale). Lidt op på formiddagen dukker Graham op. Hyggelig fyr som byder på citron småkager.
Pat vil meget gerne fortælle om havens arter og giver mig en guidet tur i haven efter te-pausen. Hun fortæller blandt andet, at et af målene med haven, er at skabe et sted for sommerfuglene. Vi spotter heldigvis en smuk orange sommerfugl. Sikke en magisk dag.